Smerter som gravid opstår på grund af de hormonelle forandringer og den voksende mave, som ændrer kroppens tyngdepunkt og øger belastningen på rygsøjlen og bækkenets led. Smerter hos gravide viser sig ofte i form at lændesmerter, bækkensmerter og smerter midt på ryggen mellem skulderbladene. Kiropraktisk behandling er ofte meget effektivt til at fjerne smerter hos gravide og mange gravide vil ofte føle en stor lettelse og velvære i kroppen efter behandlingen. Gravide som har ondt i lænden 1. trimester skyldes ofte hormonelle forandringer. I 1. trimester af graviditeten sker der en markant stigning i graviditetshormon i blodet. Denne stigning øger muskel- og ledspændinger i kroppen. Det samme sker hos kvinder omkring ægløsning og menstruation. Undersøgelser af kvindelige eliteidrætsudøvere har endda påvist, at de har en øget risiko for skader omkring ægløsning og menstruation. Årsagen til dette, er netop stigningen (ægløsning) og faldet (menstruation) i kønshormon i blodet. Lændesmerter hos gravide som er udløst af hormonelle forandringer kan afhjælpes ved at løsne muskel- og ledspændinger i kroppen samt ved at styrke musklerne omkring mave og ryg. Ondt i lænden hos gravide i 2. og 3. trimester skyldes oftere den øget vægt, der begynder at komme på maven. Lænden bliver tvunget ud i et stort svaj og den store mave det svært at bøje forover. Lændesmerter, som har været til stede før graviditeten, kan helt forsvinde under graviditeten. Det skyldes formentlig det stabile niveau af graviditetshormon (til forskel for de udsving der ses i en kvindelig menstruationscyklus) eller at det voksende barn i maven støtter rygsøjlen. Ondt i lænden hos gravide, som skyldes den voksende mave, kan i nogle tilfælde afhjælpes af et graviditetsbælte eller tørklæde bundet om bækkenet, som støtter ryg og mave. Desuden er det vigtigt at få løsnet eventuelle muskel- og ledspændinger i ryg og bækken. Læs mere om lændesmerter Hvis du er gravid og har lændesmerte, så er det vigtigt, at du laver øvelser, som støtter og styrker musklerne omkring bækkenet. En meget effektiv øvelse til dette er bro-øvelsen. Læg dig på ryggen med bøjet ben og en pude mellem knæene, som har en hoftebreddes tykkelse. Pres knæene ind mod puden og løft nu enden fri af gulvet, så skulder, hofter og knæ kommer på en lige linje. Spænd i balder og bækkenbund på vej op. Giv langsomt slip på vej ned. Gentag øvelse 2-3 gange af 10 gentagelser. Broen-øvelsen kan også laves med en elastik om lårene, hvor der presses udad mens øvelsen laves. Begge øvelser er gode til at balancere bækkenet, så spændinger løsnes og samtidig styrkes musklerne omkring bækkenet. Brug den øvelse der virker bedst til dig. Iskiasnerven hos gravide kan blive klemt på samme måde som hos ikke gravide. Når iskiasnerven er klemt i enten ryggen eller balden, så opstår der smerter ned i benet. Læs mere om iskiassmerter her. Det er vigtigt at være opmærksom på, at Iskiassmerter (smerter ned i benet) hos gravide let forveksles med bækkensmerter, som hyppigere ses hos gravide. Mere end 80 procent af alle gravide oplever bækkensmerter som gravid i forskellig grad. Hos 9 ud af 10 forsvinder bækkensmerterne 3-6 måneder efter fødslen, men en mindre gruppe udvikler kroniske bækkensmerter. Bækkensmerterne opstår som følge af en kombination af hormonelle forandringer, der blødgør leddene, og øget belastning fra den voksende mave. Det er egentlig en dårlig forklaring på, hvorfor bækkensmerter hos gravide opstår. Alle gravide får jo hormonelle forandringer og øget belastning fra den voksende mave. Hvorfor opstår bækkensmerter så hos gravide? Det er der flere årsager til. Muskel- og ledlåsninger samt generel dårlig muskelstyrke, som var tilstede før graviditeten, kan være en årsag. I dette tilfælde er graviditeten “bare” en øget belastning, som får allerede eksisterende spændinger til at udløse smerter. Vi ved derfor også, at kvinder, der i forvejen har kroniske rygsmerter eller kroniske underlivssmerter, er mere udsatte for at få bækkensmerter som gravide. Nyere undersøgelser har desuden vist, at et dårligt mentalt helbred med mere tendens til stress, depression og dårlig nattesøvn også øger risikoen for bækkensmerter som gravid. Bækkensmerter hos gravide kan føles på forskellige måder: Bækkensmerterne opstår typisk i 5.-8. måned og forværres ved gang, stillingeskifte (f.eks. dreje sig i sengen, rejse sig fra en stol) eller asymmetriske bevægelser. Kiropraktisk behandling er ofte meget effektivt til behandling af bækkensmerter hos gravide. Når bækkenleddene bliver mere smidige og eftergivelige, så har de lettere ved at låse sig fast. Det er dog ikke nødvendigvis det låste bækkenled, som giver smerte. Hvis et bækkenled låser sig fast, så bliver det andet nødt til at kompensere (arbejde mere) og det skaber irritation og smerter. Når muskler og led er blevet løsnet, så er det vigtigt, at musklerne omkring bækkenet aktiveres og styrkes for at sikre, at resten af graviditeten forløber uproblematisk. Hvis du er gravid og har bækkensmerter, så er her nogle gode råd: Læs mere om bækkensmerter (SI-leds smerter) Bækkenløsning er en tilstand, der skyldes en øget produktion af hormonet relaxin i graviditeten og som opstår hos 4 procent af gravide. Relaxin er med til at blødgøre ledbåndende omkring leddende, så disse får større eftergivelighed og derved forbereder bækkenet på, at kunne udvide sig under fødsel. Bækkenløsning smerter sidder hyppigst omkring symfysen fortil og lænd/bækken bagtil, men smerterne kan være meget svære at adskille fra de almindelige bækkensmerter. Gravide med bækkensmerter er ofte bange for, at de har fået bækkenløsning. Heldigvis er bækkenløsning kun sjældent årsagen til smerterne. Hvis du er i tvivl om du har bækkenløsning, så er det altid en god idé at blive undersøgt af en kiropraktor. Det er hyppigt, at vi kiropraktorer oplever helt at kunne fjerne bækkenløsnings smerterne efter bare 1-2 behandlinger. Det skyldes, at smerterne i virkeligheden bare var forårsaget af helt almindelige bækkensmerter. Når den gravides mave vokser og begynder at fylde mere, så ændres kroppens tyngdepunkt og holdning. Svajet i lænden øges samtidig med, at krumningen i midten af ryggen øges. Krumningen i midten af ryggen skaber den “dårlige holdning”, hvor nakken bliver skudt frem og tantepuklen øges. Det betyder, at de små led i ryggen belastes mere og har lettere ved at låse sig fast og give smerter midt på ryggen og mellem skulderbladene. Når der opstår spændinger midt på ryggen, så kan man også få ondt under skulderbladet når trækker vejret. Den mest effektive måde at fjerne disse smerter er, ved at få kiropraktisk behandling og herefter arbejde på, at forbedre kropsholdningen. Det kan gøres ved at åbne armene strakt ud til siden mens brystet løftes. Tag nu 3 dybe vejrtrækninger ned i maven mens stillingen holdes. Gentag denne øvelser mange gange i løbet af dagen. Læs mere om ondt midt på ryggen (facetsyndrom). I starten af graviditeten (de første 12 uger) er det naturligt at opleve hovedpine på grund at stigningen i graviditets hormon. Senere kan der opstå spændingshovedpine på grund af, at den voksende mave har tendens til at skabe en dårlig kropsholdning med fremadskudt nakke. Når nakken skydes frem foran resten af kroppen (foran tyngdepunktet), så bliver nakkens muskler nødt til konstant at være aktive. På samme måde som hvis du holder en bowlingkugle i strakt arm, så er du nødt til at bruge alle armens muskler på at holde kuglen. Hvis du i stedet kan få lov at bøje armen, så bowlingkuglen kommer ind mod kroppen, så er det ikke længere så hårdt at holde kuglen. Dårlig holdning og spændingshovedpine behandles effektivt at en kiropraktor og herefter bør der følges op med øvelser til at undgå, at spændingerne falder tilbage igen. Læs mere om hovedpine. Nogle gravide kvinder oplever problemer med delte mavemuskler efter fødslen. Det kan resultere i blandt andet ryg- og lændesmerter. Hvis du er i tvivl om du har delte mavemuskler, så kan din kiropraktor let tjekke om det er tilfældet for dig. De delte mavemuskler kan som regel trænes op igen, og kun ganske få vil kræve operation. I vores klinik har vi en gravidpude, som gør det muligt at få behandling på maven uden at denne trykkes. De fleste gravide er så glade for at kunne ligge så behageligt på maven, at de ønsker at tage den med hjem. Generelt anbefaler vi alle gravide at holde sig i bevægelse. Det er både godt for dig som gravid og dit barn inde i maven. Hvis du får ondt ved gang, så prøv at cykle i stedet. Træning til gravide samt pilates øvelser er en god start hvis du ikke er vant til at træne, men gerne vil forebygge smerter i graviditeten og efterfølgende. Hvis du er gravid og har smerter, så virker det bedst at få løsnet op i muskler og led og herefter få specifikke øvelser som virker til dig. Det er øvelser som lindrer dine smerter og styrker de rigtige muskler. Din kiropraktor vil give dig de øvelser der passer bedst til dig. Med tog eller metro I bil Derudover er det også muligt at parkere i Kronens parkeringshus, lige ved siden af Vanløse station. Bus Kiropraktor|dk Vanløse CVR: 35045775 Du er altid velkommen til at lægge en besked på telefonsvareren, hvorefter vi vender tilbage så hurtig som muligt.Lændesmerter gravid
Effektive øvelser for lændesmerter som gravid
Iskiasnerven som gravid
Bækkensmerter som gravid
Hvad er bækkenløsning?
Ondt midt på ryggen og gravid
Hovedpine gravid
Delte mavemuskler
Kiropraktor til gravid
Vi tilpasser altid den kiropraktiske behandling til den enkelte og derfor kan gravide sikkert behandles igennem hele graviditeten. Det gælder også lige efter barnet er født. Man skal ikke vente på at kroppen kommer sig efter fødslen. Kiropraktoren kan tilpasse behandlingen, så den bliver helt blid hvis der er brug for det.Øvelser til gravide
Find vej
Klinikken er beliggende 1 minuts gang fra S-togsstationen/metro (Linie C og linie H/metro M1 og M2) i Vanløse.
Der er mulighed for parkering I Netto’s parkeringshus lige ved siden af klinikken.
Bus 10, 12 og 142 stopper lige ud for klinikken eller ved Vanløse station.Kontakt os
Jernbane Alle 34, st
2720 Vanløse
I tilfælde af ændret åbningstid vil dette fremgå af vores telefonsvarer.
Smerter som gravid
Kiropraktor|dk Vanløse
Adresse:
Jernbane Allé 34, st.
2720 Vanløse
CVR: 35045775
Åbningstider
Mandag-Torsdag: 08:00-17:00
Fredag: 08:00-13:00
Lørdag-Søndag: Lukket