Albuen

Ondt i albuen

Vi kan bevæge hånden omkring os i alle retninger, fordi den er forbundet med kroppen via både skulder, albue og håndled. Hvis vi ikke havde kunne bøje albuen, kunne vi ikke føre maden op til munden. Albuen forbinder overarmen med underarmens to knogler, spolebenet og albuebenet.
Albuen består kun af ét led, men den kan udføre to forskellige slags bevægelser.
1: Vi kan bøje og strække albuen
2: Vi kan rotere albuen, så håndfladen vender enten op eller ned

Hvem får smerter i albuen?

Albuen kan naturligvis blive skadet på mange forskellige måder. De to almindeligste overbelastninger kaldes tennis- og golfalbue. Begge problemer opstår, når underarmens muskler overbelastes. Skaden opstår oftest, når man er mellem 30 og 55 år, 4 gange hyppigere i aldersgruppen 30-40 end i noget andet årti, og sjældent før man er fyldt 30.
Hvis den er gal med ydersiden af albuen, kalder man det en tennisalbue. Hvis det er indersiden, en golfalbue. Ydersiden er involveret 7 gange oftere end indersiden.

Tennisalbue 

Overbelastning af albuen fører ofte til smerter over ydersiden af albuen på det punkt, hvor de muskler der bøjer håndleddet bagover hæfter. Smerterne kan stråle både opad og nedad. Hvis punktet er ømt og smerten bliver værre, når hånden presses forover med håndfladen nedad, kalder man det en tennisalbue. Navnet er egentlig temmelig misvisende, da det kun er under 5% af tilfældene, der skyldes tennis. Både golf, badminton, squash, roning, kano, kajak, manuelt arbejde og selv det, at bruge en skruetrækker eller at spille på violin, medfører oftere denne form for overbelastning end tennis.
Tennisalbuen opstår, hvis albuen overbelastes når den strækkes eller håndfladen drejes opad, f.eks. ved baghånd i tennis.

Golfalbue

En golfalbue optræder på mange måder lige omvendt af tennisalbuen. Overbelastningen fører til smerter og ømhed på indersiden af albuen, og smerten bliver værre, når albuen bøjer og hånden tvinges bagover, f.eks. når man server i tennis eller kaster. Golfalbuen kaldes også nogle gange for en kaster-albue.

Ondt i albuen – øvelser

Det første du selv bør gøre, hvis du er kommet galt af sted, er at lægge is på den side af albuen der gør ondt. Brug f.eks. dybfrosne ærter eller køb en pose der er beregnet til formålet (de er bedst)på apoteket, i Matas i en sportsforretning eller hos nogle kiropraktorer. 15-20 minutter første dag ca. hver anden time, derefter mindst 2 gange daglig. Husk 2-3 lag tøj mellem hud og is (f.eks. et viskestykke), så du ikke får forfrysninger
Senere kan det være godt at skifte mellem varmt og koldt. F.eks. 5 minutters is, 5 minutters varme osv. Start og slut med is- 5 eller 7 gange i alt.
Undgå de bevægelser der gør ondt.

Isometriske øvelser

Øvelser, hvor man presser mod noget uden at bevæge sig, kaldes isometriske. Isometriske øvelser hvor hånden presses den modsatte vej af den der gør ondt, kan tit hjælpe. Dvs. pres håndfladen moderat let op mod undersiden af en bordplade, hvis der er tale om en tennisalbue. Hold trykket ca. 10-15 sekunder.
Er der tale om en golfalbue, er det håndryggen, du skal presse op mod noget.

Strækøvelser

Ved tennisalbue står du først med albuen let bøjet, håndleddet bøjet forover og knyttet hånd. Drej hånden så håndfladen vender væk fra kroppen. Hold over håndryggen med den anden hånd og stræk så langsomt albuen ud. Hold strækket ca. 10-15 sekunder.

Ved golfalbue kan du stå bøjet over et bord eller på alle fire, med fingrene vendt bagud. Bevæg så langsomt kroppen bagover, så du kan mærke strækket i underarm og albue. Hold strækket ca.10-15 sekunder.

Et par fiduser

Skal man vride f.eks. en klud, bør man undgå at bøje håndleddene- bøj og stræk i albuerne i stedet. Har skruetrækkeren langt håndtag, behøver man ikke bruge så stor kraft.
Blyant og kuglepen bør ikke være for tynde. Hos boghandleren kan man få en “gribetut” til at sætte over, så de bliver tykkere. Undgå at klemme for hårdt.
Ketcherens skaft må ikke være for tyndt! Omkredsen bør svare til afstanden mellem håndfladens 2. bøjefure og langemands spids- eller simpelthen være så tyk som man synes er komfortabelt. Ketcheren må heller ikke være for tung, for lille eller være strenget for hårdt op. Undgå at holde for hårdt om den med tommel- og pegefinger.

Behandling

Kan du ikke selv løse problemerne kan det blive nødvendigt med behandling, f.eks. af læge, kiropraktor eller fysioterapeut. Blandt de benyttede former for behandling kan nævnes kortisoninjektion, gigtmedicin, manipulation / kiropraktisk behandling, forskellige former for behandling af musklerne eller ultralyd. Har behandlingen ikke hjulpet tilfredsstillende efter 6 måneder, kan man overveje operation. Det bedste vil selvfølgelig være, at sørge for overbelastningen slet ikke kommer på tale. Er der tale om en skade, der er opstået i forbindelse med idræt / motion, er årsagen næsten altid forkert teknik, for dårlig opvarmning eller manglende udstrækning. Det er værd at huske!